Igen i år stillede Hospice Djursland hold til Stafet for livet i Rønd bypark. Holdet bestod af personale, frivillige og medlemmer af Støtteforeningen.
Stafetten har egentligt til formål at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse men er ikke mindst en lejlighed til at mødes under uformelle forhold og få en snak med kolleger og andre, der har tilknyning til huset.
Hospice Djursland løb Stafet for livet
Tak til Foreningen af frivillige ved hospice, som leverede refleksveste til "natteholdet".
Tak til Berendsen, der sponsorerede t-shirts til hele holdet, og som har doneret 3 kr.pr. omgang på ruten.
De 31 deltagere gik tilsammen 730 omgange, hvilket udgør et samlet beløb på 2190 kr., som Hospice Djursland kan videregive til Stafet for livet. TAK...
Stafet for livet er et landsdækkende projekt arrangeret af Kræftens Bekæmpelse. Stafetten skal symbolisere den kamp, som kræftramte patienter kæmper døgnet rundt.
Planlægningsgruppen i Rønde består af ukuelige ildsjæle, der stablede et flot arrangement på benene - godt hjulpet på vej af vejret. Stafetten blev Danmarks største, og det skyldes ikke mindst den store opbakning fra deltagerne, der gik og løb på ruterne i de 24 timer, som stafetten varede.
Under den smukke lysceremoni, der afholdes efter mørkets frembrud, mindes man dem, der tabte kampen mod kræften, og giver håb til dem, der stadig kæmper.