Gelekost

Udviklingssygeplejerske Annegrete Venborg har skrevet en artikel til fagbladet Sygeplejersken om måltidsstøtte ved livets afslutning.

Artiklen beskriver Projekt Måltidsstøtte, og kommer blandt andet ind på Hospice Djurslands projekt med at tilbyde fristende mad i geléform, der smager godt og er let at synke.
Men da alvorligt syge mennesker er meget modtagelige for betændelse i munden, f.eks. med svamp, må der ofte foregå en intensiv mundpleje for f.eks. at bekæmpe svamp, før en patient overhovedet kan holde ud at have mad i munden.
En del af de mange barrierer der skal overvindes for at få en positiv måltidsoplevelse er belyst i artiklen.

Uddrag fra artiklen:
"Frem for at hospicepatienter tæt ved livets afslutning brat hører op med at kunne nyde et måltid, fordi en normal kost udgør en barriere, kan de tilbydes modificeret madkonsistens."

"Den mad, der tilberedes på Hospice Djursland, laves fra bunden og er økologisk... Det er måske hver 15. patient, det er aktuelt at lave gelekost til, og for den enkelte begrænser nydelsen sig til nogle få foretrukne retter. Er det f.eks. rugbrød med leverpostej og rødbede, laves flere portioner henholdsvis rugbrød, leverpostej og rødbede som gele, så de kan serveres i lag som en rigtig af slagsen."


Læs mere om Projekt Måltidsstøtte her