Atter Elite Smiley til Hospice Djursland

Fødevarestyrelsen var på besøg på Hospice Djursland d. 20. maj 2016, og de tildelte endnu engang køkkenet en Smiley for hygiejne i behandlingen af fødevarer, for rengøring og for dokumentation af egen løbende kontrol. 
Ingen anmærkninger på de seneste fire rapporter og i de seneste 12 måneder udløser en Elite Smiley - så Hospice Djurslands køkken smiler stadig sit Elite-smil.
Læs de seneste kontrolrapporter.

Kontrollen konstaterer også, at Hospice Djursland fortsat kan smykke sig med det økologiske spisemærke i sølv, som viser, at andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på Hospice Djursland ligger på 60 - 90%.
Det statskontrollerede røde Ø-mærke har siden 2009 haft selskab af det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze – et statskontrolleret bevis på, at vi satser på økologi.
Læs mere om det økologiske spisemærke
 

Ros og tillykke til køkkenpersonalet, der hver dag "leverer varen" til glæde for patienter, pårørende, gæster, personale - og ja, også for Fødevarestyrelsen!

Elite Smiley fra Fødevarestyrelsen