Fødevarestyrelsen har endnu engang tildelt køkkenet på Hospice Djursland en Smiley for hygiejne i behandlingen af fødevarer, for rengøring og for dokumentation af Hospice's egen løbende kontrol.
Ingen anmærkninger på de seneste fire rapporter og i de seneste 12 måneder udløser en Elite Smiley - så Hospice Djurslands køkken smiler stadig sit Elite-smil.
Kontrollen konstaterer også, at Hospice Djursland fortsat kan smykke sig med det økologiske spisemærke i sølv, som viser, at andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på Hospice Djursland ligger på 60 - 90%.
Det statskontrollerede røde Ø-mærke har siden 2009 haft selskab af det økologiske spisemærke i guld, sølv og bronze – et statskontrolleret bevis på, at spisestedet satser på økologi.
Læs mere om det økologiske spisemærke her.
Hvad er det økologiske spisemærke?
Du kan se de seneste kontrolrapporter her.
Læs kontrolrapporten for august 2013 her.
Ros og tillykke til køkkenpersonalet, der hver dag "leverer varen" til glæde for patienter, pårørende, gæster, personale - og ja, også for Fødevarestyrelsen!