Nytårskur for de frivillige

Traditionen tro troppede Hospice Djurslands mange og engagerede frivillige op til Nytårskuren. Ved denne årligt tilbagevendende begivenhed har Hospice Djursland mulighed for at give noget tilbage og sige tak for indsatsen til de mange mennesker, der gør det ekstra hyggeligt at komme her i huset.
Konceptet for nytårskuren er forskelligt fra år til år, men ens for hvert år er, at gæsterne ikke aner, hvilken type aften, de møder op til.

I år skulle de intetanende gæster til Tut & Kajs guldbryllup!
 

Forventningsfulde frivillige

Glade "kogekoner".

"Serveringspersonalet" er klar.

Gæsterne fik uddelt roller, og så gik det løs. Der var æresport og brudevals. Der var taler blandt andet fra Guldgom og Brud og fra Onkel Knud, der mest talte om sig selv! Der var optræden fra Kajs mandekor, og selskabssang skrevet af "strikkeklubben," ja selv underholdning fra en harmonikatrup! Alt imens gæsterne kunne nyde menuen, der naturligvis efter alle kunstens regler bestod af suppe, steg og is, kyndigt lavet og serveret af husets personale
Både gæster og "serveringspersonale" havde en sjov aften.

- barren er sat højt til næste års hemmelige nytårskur!
 

Tut & Kaj, som vi til dagligt kalder Aase (sygeplejerske) og Poul Erik (frivillig).

"Onkel Knud" holder en tale, hvor han mest fortæller om sig selv

Kajs mandekor "Solsorten".