Tirsdag den 1.maj gav Helge Engelbrecht koncert for patienter og pårørende i caféen på Hospice Djursland. Han indtog scenevant og sikkert salen i selskab med sin guitar. Der blev spillet og sunget populærmusik - både nyt og gammelt.
Mange var mødt op til den musikalske eftermiddag, hvor stemningen var lys, og der blev "rocket med" på numrene.
Helge Engelbrecht er komponist og sanger. Han er forsanger i gruppen Neighbours, der har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix fire gange. Helge Engelbrecht står selv for langt størstedelen af Neighbours sange. Helge Engelbrecht har skrevet Grand Prix-vinderen En lille melodi sunget af Anne Kathrine Herdorff i 1987. Er desuden kendt for sine dialektviser og optræder også
sammen med sin bror, filosoffen John Engelbrecht.