Luciaoptog

Bregnet Kirkes børne- og ungdomskor gik Luciaoptog på Hospice Djursland torsdag den 16.december. Koret bestod af 30 børn og unge, der bar lysene ind på gangene og enkelte patientstuer. Efter optoget sang koret tre julesange på gangen, så alle i huset kunne få glæde af de smukke stemmer og den højtidelige stemning - både de, der havde taget plads på gangen, og de der lå i deres senge.

Tak til koret og til organist Helle Zederkof, der stod for arrangementet i samarbejde med hospicepræst Ann Maj Lorenzen.